17.10.2016, 10:00 | Af: | Foto: FCM Foto

Youth League: Onsdag skal slaget stå mod Anderlecht

Det er afgørelsens time for FC Midtjyllands danske U19-mestre onsdag aften på MCH Arena, hvor der er gratis entre

Det var et eventyr for Akademiet og FC Midtjyllands U19, da de sidste år spillede sig frem til ottendedelsfinalen i UEFA Youth League, der er ungdommens svar på Champions League. 

Det var en stor præstation, da de unge ulve slog Atletico Madrid ud på MCH Arena efter straffesparkskonkurrence i en forrygende kamp, som bød et drama af de helt store.

I den efterfølgende runde kom FC Midtjylland foran mod FC Barcelona i Spanien, desværre holdt resultatet ikke, og ulvene tabte 3-1 efter en flot præstation mod et af verdens stærkeste ungdomshold.

I år er de danske talenter oppe imod belgiske Anderlecht, hvor de med 0-0 i den første kamp i Belgien fik et fint udgangspunkt inden onsdagens returkamp på MCH Arena.

Sidste år var Anderlecht i semifinalen og dermed blandt de bedste fire sammen Chelsea, Real Madrid og Paris Saint Germain.

Der er kick-off på MCH Arena klokken 19.00, hvor der er gratis entre. Faxe Kondi Tribunen er åbent, og der er fri placering på tribunen. Indgangene åbner klokken 18.30.

FCM vs. RFC – 30. jul.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox