Klubben

Landsholdsoverblik: Flere FCM’ere trækker overskrifter

13 FCM'ere har været afsted med deres respektive landshold i den seneste periode. Nedenfor kan du få et overblik over, hvordan det er gået.

22/11/23
Christian Rothausen
Foto: SvFF

Årets sidste landsholdstermin er slut, og inden længe er alle spillere igen samlet i FC Midtjylland forud for 3F Superligaopgørene mod Silkeborg og Viborg.

13 FCM’ere på landsholdstjeneste

I de seneste uger har flere FCM’ere – udover en masse spilleminutter – trukket overskrifter med flotte præstationer i landsholdstrikoterne.

Cho Gue-sung kickstartede Sydkoreas VM-kvalifikationskampagne med både mål og assist i 5-0-sejren over Singapore, mens angriberen igen var med fra start i går, da man gjorde rent bord i den netop afsluttede landskampspause med en 3-0-triumf over Kina.

Også Oliver Sørensen fortsatte sine fine takter, da han havde næstsidste fod på det danske U21-landsholds første scoring mod Wales. I det, der på sigt kan vise sig at blive en afgørende kamp i jagten på deltagelse til Europamesterskaberne i 2025, endte de danske talenter ud med en vigtig 2-1-sejr.

Længere nede i de danske landsholdsrækker har Valdemar Byskov været fyr og flamme. U19-herrerne har på en uge spillet tre kampe og sikret syv point mod henholdsvis Island, Estland og Frankrig – nok til at avancere til næste stadie af EM-kvalifikationen. På de tre opgør har Byskov nettet hele tre gange og leveret en assist.

Dyk mere ned i de midtjyske landsholdspræstationer, spilleminutter og resultater nedenfor.

Førsteholdsspillere

Sverrir Ingi Ingason, Island

Slovakiet 4-2 Island (90 minutter)
Portugal 2-0 Island (90 minutter)

Darío Osorio, Chile

Chile 0-0 Paraguay (på bænken)
Ecuador 1-0 Chile (12 minutter)

Kristoffer Olsson, Sverige

Azerbaijan 3-0 Sverige (på bænken)
Sverige 2-0 Estland (6 minutter)

Cho Gue-sung, Sydkorea

Sydkorea 5-0 Singapore (64 minutter, 1 mål, 1 assist)
Kina 0-3 Sydkorea (72 minutter)

Franculino Djú, Guinea-Bissau

Burkina Faso 1-1 Guinea-Bissau (82 minutter)
Djibouti 0-1 Guinea-Bissau (38 minutter)

Oliver Sørensen, Danmark U21

Danmark 3-0 Marokko (45 minutter)
Wales 1-2 Danmark (66 minutter, 1 assist)

Armin Gigovic, Sverige U21

Sverige 3-0 Finland (61 minutter)
Sverige 2-4 Holland (90 minutter)

Udlejede spillere

Elias Olafsson, Island

Slovakiet 4-2 Island (90 minutter)
Portugal 2-0 Island (på bænken)

Edward Chilufya, Zambia

Zambia 4-2 Congo (8 minutter)

Victor Lind, Danmark U21

Danmark 3-0 Marokko (45 minutter)
Wales 1-2 Danmark (14 minutter)

Mikkel Fischer, Danmark U20

Danmark 1-1 Sverige (90 minutter)
Danmark 1-2 Sverige (7 minutter)

Valdemar Byskov, Danmark U19

Island 1-1 Danmark (90 minutter, 1 mål)
Danmark 4-0 Estland (74 minutter, 2 mål)
Danmark 2-1 Frankrig (72 minutter, 1 assist)

Akademispillere

Daníel Freyr Kristjánsson, Island U19

Island 1-1  Danmark (84 minutter)
Frankrig 1-0 Island (90 minutter)
Estland 0-3 Island (85 minutter, 1 assist)