Hjemmesiden bruger cookies. De er ufarlige og bruges til bl.a. anonym trafikmåling. Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies OK
27.09.2016, 13:04 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: FC Midtjylland
Jákup Thomsen er udtaget til det færøske U21-landshold, når truppen møder Østrig i EM-kvalifikationen
Jákup Thomsen er efterhånden ved at være fast startellever på det færøske U21-mandskab, og den farlige FC Midtjylland-angriber er igen repræsenteret i truppen.
Færøerne hev det første point hjem i det seneste kvalifikationsopgør mod Azerbaijan. Kampen endte 1-1, og her var det Jákup Thomsen der stod for assisten til det færøske mål.
Der venter nu Jákup Thomsen og resten af det færøske mandskab en svær modstander i næste kvalifikationskamp mod Østrig, som placerer sig i toppen af tabellen på en anden plads.
Sidst de to mandskaber mødtes var tilbage i marts, hvor kampen endte 1-0 i Østrigs favør. Nu gælder returkampen den 7. oktober, hvor lilleputnationen skal forsøge at revanchere mod østrigerne. Kampen spilles på færøsk græs med kick-off klokken 16.30.