FC Midtjylland er bygget på modet til at drømme stort – og evnen til at gøre drømmene til virkelighed.
Siden lanceringen af Vision 2025 har vi mere end fordoblet vores kommercielle omsætning til over 100 millioner kroner. På MCH Arena har vi skabt nye standarder for oplevelser, partnerskaber og netværk. Nu leder vi efter en ny kollega til vores salgsteam – en holdspiller, der vil være med til at bygge videre på vækstrejsen og stå skulder ved skulder med klub, fans og partnere.
Din rolle
Som Sponsorkonsulent i FC Midtjylland bliver du en central del af vores kommercielle rejse. Du vil:
- Overtage og udvikle en portefølje af eksisterende kunder.
- Skabe nye partnerskaber gennem opsøgende salg.
- Bygge stærke relationer i regionen og erhvervslivet.
- Levere unikke oplevelser til vores partnere på og omkring MCH Arena.
- Blive en del af et rutineret salgsteam, hvor vi spiller hinanden stærke – både på og uden for banen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du kan se dig selv i det meste af følgende:
- Stærk lokal eller regional tilknytning.
- Ekstrovert, netværksstærk og med evnen til at møde alle i øjenhøjde.
- En holdspiller med stærke værdier og lyst til at skabe resultater sammen med andre.
- Du elsker – eller er klar til at elske – fodbold og FC Midtjylland.
- Du er klar til en livsstil med skæve arbejdstider, men til gengæld store oplevelser.
Vi tilbyder
I den kommercielle afdeling i FC Midtjylland tilbyder vi:
- At blive en del af et af Danmarks største erhvervsnetværk med omkring 2.000 VIP-gæster pr. kamp.
- Et kontor med stærk kultur, dygtige kolleger og højt ambitionsniveau.
- Muligheden for at kombinere erhvervslivet med passionen for fodbold.
- En arbejdsplads, hvor ambitioner, fællesskab og passion går hånd i hånd.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte PRO&CO, som bistår FC Midtjylland med rekrutteringen, på telefon 96 60 32 00.
Ansøgninger vurderes, og der indkaldes til samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt via følgende link: