04.12.2016, 20:17 | Af: Jonas Dahl Nielsen | Foto: Getty Images

AGF sneg sig sejrrige fra Herning

Den midtjyske skarphed manglede, da AGF sejrede 1-0 på MCH Arena

Foto: Paul Onuachu i kamp mod målscorer Alexander Juel Andersen.

 

Der var hverken poleret fodboldspil eller masser af chancer at varme sig på for FCM-tilskuerne, da AGF var på besøg på MCH Arena i søndagens sene Alka Superliga-kamp. Gæsterne stod velorganiseret og var dygtige til at ødelægge det fremadrettede spil for FC Midtjylland, der alligevel må stå tilbage med følelsen af, at opgøret skulle være vundet.

Første halvleg var midtjysk domineret og medførte – blandt flere muligheder – to fornuftige forsøg fra Paul Onuachu og en kæmpe chance til Rilwan Hassan, som den vævre offensivspiller burde have omsat til midtjysk føring efter små tyve minutter.

Gæsterne var dog ikke helt uden offensive evner og viste flere gange på omstillinger, at der sagtens kunne være mål i luften fra deres side. Alligevel gik de to mandskaber til pause uden scoringer.

Mål var der dog lige ved at komme kort efter pausen. Mange af dagens 6.135 fremmødte troede, at Rafael van der Vaart sendte hjemmeholdet i front på direkte frispark, men forsøget endte i sidenettet.

Fra anden halvlegs begyndelse var en ny mand at finde mellem stængerne for FCM. Ind var kommet Mikkel Andersen i stedet for Johan Dahlin, men den nye keeper var prisgivet, da Alexander Juel Andersen udnyttede klumpspil til 0-1 midtvejs i halvlegen.

Få minutter senere kunne Onuachu have udlignet på en kæmpe mulighed, men nigerianeren fik lige akkurat ikke prikket bolden.

Hjemmeholdet forsøgte sig med offensive indskiftninger af både Mikkel Duelund og Mikael Anderson, men trods et solidt pres i kampens slutfase lykkedes det ikke for midtjyderne at udligne AGF-føringen.

 

Kampfakta:

Alka Superliga, runde 20:
FC Midtjylland – AGF 0-1 (0-0)

66’ 0-1 Alexander Juel Andersen

Advarsler:
40’ Christopher Oikonomidis, AGF

Holdopstillinger (Udskiftninger):
FCM, 4-1-4-1:
Johan Dahlin (46’ Mikkel Andersen) – Rasmus Nissen, Kristian Riis, Patrick Banggaard, Filip Novák – André Rømer – Rilwan Hassan, Jakob Poulsen, Rafael van der Vaart (71’ Mikkel Duelund), Jonas Borring (80’ Mikael Anderson) – Paul Onuachu.
Bænk:
Mikkel Andersen, Rasmus Nicolaisen, Markus Halsti, Kristoffer Olsson, Mikael Anderson, Mikkel Duelund, Mads Døhr Thychosen.

AGF, 4-1-4-1:
Aleksandar Jovanovic – Dino Mikanovic, Niklas Backman, Alexander Juel Andersen, Jesper Juelsgård – Jens Stage – Mustafa Amini, Elmar Bjarnason (53’ Björn Sverrisson), Martin Spelmann (81’ Stephan Petersen), Christopher Oikonomidis (60’ Danny Olsen) – Morten ’Duncan’ Rasmussen.
Bænk:
Steffen Rasmussen, Mustapha Bundu, Björn Sverrisson, Michael Zacho, Danny Olsen, Stephan Petersen, Kasper Junker.

Dommer:
Jens Maae

Tilskuere:
6.135 på MCH Arena

Kampens FCM-spiller:
André Rømer

FCM vs. BIF – 29. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox