28.02.2020, 14:58 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Anders Dreyer er Månedens Spiller i 3F Superligaen

To mål og en assist. Det er status for Anders Dreyer efter februars to kampe, der har resulteret i to sejre, og nu hædres han som Månedens Spiller i landets bedste række

Anders Dreyer har været storspillende i 3F Superligaen i februar og præstationerne mod Lyngby og Hobro - med to mål og én assist til følge - giver ham nu titlen som Månedens Spiller i landets bedste fodboldrække.   

- Jeg er rigtigt glad og stolt. Der skal dog også lyde en stor tak til mine holdkammerater. Vi er kommet godt fra land som hold og jeg er glad for at kunne bidrage med mål og oplæg, fortæller en storsmilende Anders Dreyer efter fredagens træning på hybridbanen i Herning Fremad. 

Dreyer vandt kåringen foran FC Nordsjællands Mikkel Damsgaard og Lucas Andersen fra AaB.

Vi fortsætter jagten
Du kan se Dreyer og resten af FCM-mandskabet i aktion på mandag, når vi forsætter jagten på DM-guldet mod SønderjyskE. Opgøret spilles på MCH Arena med start kl. 19:00 og du kan købe billet HER