25.11.2019, 21:59 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: Getty Images

Awer Mabil: Mit venstreben bliver endnu bedre

Den australske landsholdspiller tordnede FC Midtjylland i front med 2-0 - og han satser på, der kommer meget mere af den slags

Awer Mabil og Sory Kaba hyggede sig i omklædningsrummet efter sejren over OB.

Førstnævnte scorede gæsternes andet mål på vej mod 2-1 gevinsten, mens Sory Kaba denne gang sørgede for at være i den opbyggende rolle.

- Awer scorer altid, når jeg afleverer til ham, sagde Sory Kaba grinende.

Og det gjorde Awer Mabil - og så endda med venstrebenet.

- Jeg træner målrettet på at få en bedre venstrefod, og afslutningen i dag ramte jeg endda ikke, som jeg ville. Det var dog et fint mål, men jeg bliver ved med at træne venstrebenet, så det ender nok med, at det bliver helt uhyggeligt på et tidspunkt, sagde en storsmilende målscorer, som også kommenterede på driblingen op til målet.

- De fleste forsvarsspillere tror, jeg går mod højre, men nu skal de til at skærpe sig, for jeg kan altså også finde på at gå mod venstre, sagde Awer Mabil, mens Sory Kaba nikkede med et stort smil på læberne.

- Jeg synes, at vi som hold leverede en flot præstation. Spillet var godt inden pausen, mens vi brugte andre dyder i anden halvleg, og selv Kaba var jo ude på fløjen i dag og lave lækre ting inden scoringerne, så det var en fantastisk aften, sagde Awer Mabil.

FCM vs. AGF – 15. dec.

Køb billet