19.03.2018, 10:00 | Af: FC Midtjylland | Foto: Getty Images

Bach Bak: Vi skaber kæmpe chancer

Kristian Bach Bak sætter ord på indsatsen mod SønderjyskE.

På en råkold søndag i marts var der inden kampen hyldest til fodbolden og FCM Klubsamarbejdet i regionen. En festlig scene inden den sidste kamp i grundspillet blev sparket i gang, og det var et hjemmehold, der kom stærkt ud.

- Jeg er meget tilfreds med det stærke, aggressive udtryk, vi kom ud med i starten af kampen. Derudover er vi i staben meget tilfredse med, at vi skaber ikke mindre end 8-10 kæmpe chancer - både efter standardsituationer, men også i åbent spil. Det er meget imponerende og en fornøjelse at se, hvordan vi får skabt rum til vores hurtige offensive spillere, fremhæver Kristian Bach Bak.

Afslutningen på kampen var super intens, hvor det bølgede frem og tilbage.

- Vi er naturligvis glade for, at vi trods mange brændte chancer havde roen til sidst, hvor vi lukkede kampen med en sen scoring. På mange parametre er vi meget tilfredse. Vi ville dog gerne have været mere kyniske, både offensivt og defensivt. Men endnu tre point og vi glæder os nu bare til mesterskabslutspillet, hvor vi kommer med max energi og håber på det samme på tribunerne, slutter Kristian Bach Bak.

Offentliggørelsen af programmet for mesterskabsslutspillet offentliggøres tirsdag den 20. marts.

FCM vs. BIF – 29. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox