09.08.2018, 09:43 | Af: Mads Jakobsen | Foto: FC Midtjylland

Bill Hamid skifter til D.C. United

Den amerikanske målmand har underskrevet en lejekontrakt på halvandet år med sin tidligere klub

FC Midtjylland har indgået en lejeaftale for halvandet år med Major League Soccer-klubben D.C. United i den amerikanske hovedstad Washington, og det er jagten på fast spilletid, som får 27-årige Bill Hamid til at søge tilbage mod hjemlandet.

- Det skal dog understreges, at vi stadig tror på Bill, for han er en meget dygtig og stærk målmand, slår FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen fast.

Med Jesper Hansens høje niveau har det dog været svært for Bill Hamid at spille sig på holdet hos de danske mestre, så derfor blev en lejeaftale løsningen for ham.

- Bill er en målmand, som fortjener spilletid kontinuerligt, og den mulighed får han nu hos D.C. United, siger Svend Graversen.

Vel hjemme i USA skal Bill Hamid, der har flere landskampe for USA, blandt andre konkurrere med den danske målmand David Ousted, og i truppen findes også det engelske ikon Wayne Rooney.

Vi ønsker Bill masser af held og lykke i den amerikanske MLS-liga.

FCM vs. TNS – 16. aug.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox