09.12.2019, 18:00 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: Getty Images

Bill Hamid solgt til D.C. United

Den amerikanske målmand udskifter lejeaftalen med en treårig kontrakt hos MLS-klubben

29-årige Bill Hamid har siden sommeren 2018 optrådt på en lejekontrakt hos den amerikanske MLS-klub D.C. United, men fra 1. januar 2020 optræder han på en treårig kontrakt hos klubben.

- Vi er glade for, at vi i fællesskab har fundet en løsning, som passer alle parter godt, siger FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen, som beskriver handlen som en god en af slagsen, da FC Midtjylland hentede Bill Hamid på en fri transfer.

29-årige Bill Hamid kom til FC Midtjylland i begyndelsen af 2018, og han nåede i løbet af foråret tre kampe på klubbens bedste hold.

Han har i lejeperioden hos D.C. United gjort det flot, blandt andet blev han for nylig nummer to i konkurrencen om titlen som årets målmand i MLS, og blandt andet derfor har D.C. United ønsket at tilknytte Bill på en permanent aftale.

- Vi vil selvfølgelig gerne takke Bill for tiden i FC Midtjylland, og vi ønsker ham masser af held og lykke hos D.C. United i hjemlandet, lyder det fra Svend Graversen.