10.08.2017, 10:00 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Billetsalget til playoff-kampen i Europa League er åbnet

Om 14 dage står vi overfor sæsonens vigtigste kamp – returkampen på MCH Arena om en plads i gruppespillet i Europa League. Billetsalget er netop skudt i gang.

Efter en højdramatisk returkamp på MCH Arena i tredje kvalifikationsrunde og en overtidsscoring af norske Alexander Sørloth lykkedes det os at spille os videre til den sidste og afgørende runde – playoff-runden – i kvalifikationen til Europa League-gruppespillet.

Modstanderen er cypriotiske Apollon Limassol, og første kamp spilles på Cypern torsdag, den 17. august, kl. 19.00 (dansk tid), mens den afgørende returkamp spilles på MCH Arena torsdag, den 24. august, kl. 20.00. Her kan vores store drømme om kvalifikation til gruppespillet i Europa League gå i opfyldelse, men det kræver en stor præstation på banen såvel som på lægterne, hvis den mission skal lykkes.

Køb billet til kampen og vær med til at give drengene det rygstød, der kan sende os videre til gruppespillet i Europa League.

Køb billet til kampen her

Tilmeld dig Facebook-begivenheden her >>

Billetpriser

Voksne: Fra 105 kr. online // Fra 120 kr. på stadion

Børn: Fra 40 kr. online // Fra 50 kr. på stadion

Sæsonkortholdere kommer gratis ind, og de skal medbringe deres sæsonkort, som bliver scannet ved indgangene. Sæsonkortholdere har deres normale, faste pladser på Faxe Kondi- og Sportmaster-tribunen, mens der er fri placering på de sæder, der vil blive monteret på den åbne CC Contractor-tribune.

FCM vs. Apollon Limassol – 24. aug.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox