08.03.2017, 09:45 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Bruninho efter første FCM-mål: Jeg er meget glad

Den brasilianske angriber åbnede målscoringen i pokalsejren over Kjellerup

Man kunne næsten mærke forløsningen helt op på tilskuerpladserne, da Bruninho scorede sit første mål for FC Midtjylland i gårdagens pokalsejr over Kjellerup IF.

Den brasilianske angriber bragede med sit venstreben 1-0-føringen i kassen tidligt i kampen, mens han var i oplæggerens rolle til Mikkel Duelunds 2-0-mål.

- Jeg er meget glad. Efter et efterår, hvor jeg har været skadet og ikke har kunnet spillet, var det dejligt at kunne spille 90 minutter. Det er jeg meget tilfreds med. Vi leverede en god indsats i første halvleg, siger Bruninho.

Han glæder sig over, at han har lagt skaderne bag sig.

- Jeg kom til FC Midtjylland for at spille og hjælpe holdet. Jeg håber på flere mål. Nu er jeg fit og kan spille, og så er det op til trænerteamet, hvem der spiller, siger angriberen.

FC Midtjylland skal i kamp igen på mandag, hvor det gælder AaB på udebane i Alka Superligaen.

Det var en flok glade spillere, der kunne fejre 3-0-sejren sammen med fansene.

FCM vs. RFC – 30. jul.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox