11.04.2017, 16:00 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Dato for pokalsemifinale fastlagt

FC Midtjylland spiller pokalsemifinale på MCH Arena torsdag den 4. maj klokken 18.30

Nu ligger det fast, at pokalsemifinalen på MCH Arena skal spilles torsdag den 4. maj klokken 18.30.

Datoen er rykket i forhold til den første udmelding, der var den 25. - 27. april, frem til den 4. maj på grund af kampprogrammet i Superligaen.

Det er endnu uvist, hvem der er modstanderen i pokalsemifinalen, men det afgøres på torsdag, hvor enten Brøndby IF eller Randers FC vinder kvartfinalen.

Om billetter
Der er godt nyt til sæsonkortholderne, der får gratis adgang til kampen, dog kan man ikke bruge sit sæsonkort til kampen, og derfor skal man gøre krav på en billet gennem billetsystemet eller på kontoret på MCH Arena.

Der følger info på mails sendt direkte til sæsonkortholdere om, hvordan I trækker jeres gratis billet via billetsystemet.

Sæsonkortholdere skal have trukket den gratis billet inden onsdag den 19. april klokken 23.59 for at få den gratis billet til semifinalen. 

Herefter vil sæsonkortholdere i dagene torsdag og fredag den 20. og 21. april have mulighed for at købe endnu en billet med rabat.

Det officielle billetsalg starter mandag den 24. april. klokken 10.00.

TILMELD DIG POKALSEMIFINALENS FACEBOOK-EVENT HER