15.02.2018, 19:00 | Af: Jakob Nørgaard | Foto: FC Midtjylland

David udlejes til Haugesund

Den 22-årige nigerianske raket Babajide David udlejes til norske Haugesund for resten af 2018

Den lynhurtige FCM-spiller med nummer 42 på ryggen tager endnu et lejeophold, da han udlejes til norske FK Haugesund frem til december 2018.

- Vi har valgt at leje Babadjide David ud for at give ham mere spilletid. Vi har en bred trup, og det vil være godt for Davids udvikling at tage endnu et lejeophold, siger sportschef Svend Graversen.

I alt står Babajide David noteret for tre kampe for førsteholdet i FC Midtjylland, hvor en optræden er i Alka Superligaen, mens det er blevet til to pokalkampe.

Nigerianeren, der netop er fyldt 22 år i januar, var sidste år udlejet til FK Jerv. I sidste sæson spillede David 28 kampe og scorede ni mål i FK Jerv. Dermed er det retur  til Norge for Babajide David, hvor Haugesund spiller i den bedste række Eliteserien.

David lejes ud indtil 31. december 2018.

- Vi er tilfredse med, at Babajide David tager et år mere i Norge, hvor han får mere efaring, og så ser vi frem til at få ham tilbage igen til sommer, siger Svend Graversen.

Haugesund spiller første turneringskamp den 11. marts.

FCM vs. BIF – 29. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox