17.09.2017, 12:00 | Af: Karen Buhl | Foto: FC Midtjylland

Disse 11 starter opgøret mod Hobro

Der er genvalg til 3-4-3-spilsystemet i opgøret mod Hobro. Dal Hende erstatter karantæneramte Drachmann

Når ulvene tager imod Hobro IK klokken 13:00, er det med genvalg til det nye 3-4-3-spilsystem. Janus Drachmann er karantæneramt, og det betyder en mindre rokade. 

Tim Sparv rykkes op på den centrale midtbane i sin kamp nummer 100 for FC Midtjylland, mens Filip Novák flyttes ned i bagkæden. Derfor er Marc Dal Hende med fra start og skal agere wingback i opgøret. 

Alexander Sørloth starter på toppen, og det bliver interessant at følge den norske kamp-i-kampen mellem Hobros målnæse, Pål Alexander Kirkevold, og Sørloth.

Startopstillingen mod Hobro IK:
Jesper Hansen - Filip Novák, Kian Hansen, Zsolt Korcsmár - Marc Dal Hende, Jakob Poulsen, Tim Sparv, Rasmus Nissen - Gustav Wikheim, Alexander Sørloth, Rilwan Hassan.

På bænken sidder Oliver Ottesen, Markus Halsti, Alexander Munksgaard, Rafael van der Vaart, Simon Kroon, Mikkel Duelund og Paul Onuachu.

Der er kickoff klokken 13:00, og kampen vises på EuroSport2.