01.08.2018, 12:45 | Af: Mads Jakobsen | Foto: Getty Images

Ekstra billetter til FC Midtjylland – FC Astana frigivet

FC Midtjylland har netop fået mulighed for at åbne yderligere en sektion på MCH Arena, hvorfor der vil være ca. 400 ekstra billetter til uddeling i Infohuset til aftenens kamp.

Efter dagens obligatoriske kampmøde mellem FC Midtjylland og FC Astana har UEFA-delegationen givet FC Midtjylland mulighed for at åbne yderligere en sektion på MCH Arena. Det giver ca. 400 ekstra billetter til FCM-fans (udover de i forvejen reserverede billetter til uddeling i Infohuset), så endnu flere kan blive en del af en spændende Champions League-aften.

Disse ca. 400 ekstra billetter og de i forvejen reserverede billetter deles ud efter først-til-mølle-princippet fra kl. 17.00 i Infohuset foran MCH Arena. Når alle billetter er delt ud, kan du derefter fortsat blive skrevet op til chancebilletter.

Det betyder, at du får udleveret et kønummer, og omkring kampstart vurderer vi, om der skulle være ledige pladser på stadion, hvis sæsonkortholdere eller andre ikke dukker op. Dem, der har skrevet sig op/modtaget kønummer i Infohuset først, får udleveret billetter først. Hold dig derfor tæt på Infohuset omkring kampstart, hvis du er skrevet op til billetter.

Uddeling af chancebilletter stoppes ved kampstart.

OBS. Der er desværre ikke garanti for at få billet til kampen.

FCM vs. TNS – 16. aug.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox