22.07.2017, 17:00 | Af: Jakob Nørgaard | Foto: Getty Images

FCM forlænger med Jonas Borring

Jonas Borring har været en succes i FC Midtjylland, siden han vendte tilbage sidste sommer. Nu forlænger han med to år

Jonas Borring blev hentet hjem til heden fra Brøndby IF i en byttehandel, der sendte Marcos Ureña den anden vej.

I dag har Jonas Borring forlænget sin kontrakt med FC Midtjylland, så han bliver hos ulvene indtil sommeren 2019.

- Jeg er sindssygt glad for, at det er kommet på plads. Jeg er så glad for, at midtjylland har hjulpet mig tilbage på sporet i en tid, hvor jeg har haft det svært. Jeg er enormt glad for truppen, og jeg glæder mig helt vildt til de kommende to år, siger Jonas Borring.

- Den største grund til forlængelsen er, at jeg er kommet tilbage på niveau, fordi FC Midtjylland har stået med åbne arme og har hjulpet mig igennem nogle ting i mit liv. Jeg har fundet mig enormt godt tilpas i FC Midtjylland, og de har hjulpet mig tilbage til en bedre hverdag. Jeg er glad, og jeg har aldrig haft det bedre, end jeg har nu. Det kræver, at hverdagen fungerer, før man kan præstere på banen, og jeg  skylder klubben en stor tak for at have hjulpet mig, siger Jonas Borring.

Jonas Borring havde kontrakt indtil sommeren 2018 hos FC Midtjylland, og han forlænger dermed med yderligere ét år med den nye kontrakt.

- Vi er meget glade for at forlænge med Jonas Borring. Han er en gevinst for klubben både på banen og uden for banen, siger administrerende direktør Claus Steinlein.

- Selvom han er ved at være oppe i alderen, virker det til, at Jonas Borring har fundet sin anden ungdom hos os, siger Claus Steinlein.

Siden Jonas Borring kom tilbage til FC Midtjylland er det blevet til 33 kampe med tre mål og 11 assists, hvor af ni assist kom i foråret 2017.

- Han er den spiller, der lavede flest assists af alle i Superligaen i foråret, og hvis ikke det var for Jakob Poulsen, kunne vi jo passende kalde Jonas Borring for assistkongen, siger Claus Steinlein, der var begejstret for det niveau, den hurtige kantspiller viste i foråret.

Den rutinerede leder fyldte 32 år tidligere på året.

- Jonas Borring er en vigtig leder på vores hold. Han er en god fyr, og alle kan lide Jonas hele vejen rundt. Han er den type spiller, som vi gerne vil have som forbillede for vores unge spillere, og det ved vi, at han allerede er nu og vil være de kommende to år. Selvom han er ved at være oppe i alderen, virker det til, at Jonas Borring har fundet sin anden ungdom hos os, siger Claus Steinlein.

Jonas Borring har i alt spillet 176 kampe for FC Midtjylland, og han har scoret 31 mål for ulvene.

FCM vs. ACH – 20. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox