11.12.2017, 13:05 | Af: Karen Buhl | Foto: FC Midtjylland

Fem ulve udtaget til Liga- og U21-landsholdet

Hele fem FC Midtjylland-spillere skal med på den kombinerede Liga- og U21-landsholdstur til Abu Dhabi

Jakob Poulsen, Kian Hansen, Jesper Hansen, Mikkel Duelund og Rasmus Nissen Kristensen er alle udtaget til den kombinerede Liga- og U21-landsholdstur til Abu Dhabi i begyndelsen af januar. FC Midtjylland er således flot repræsenteret med hele fem spillere ud af i alt 23 udtagede spillere. 

Foruden træningspas spiller holdet en uofficiel landskamp mod Sverige i Abu Dhabi med chance for at vise sig frem for Åge Hareide forud for sommerens VM-slutrunde i Rusland. Der arbejdes på at arrangere yderligere en landskamp.

Først gælder det imidlertid en svær udebanekamp i Randers mandag aften med mulighed for at tage førstepladsen i Alka Superligaen inden vinterpausen. Kampstart er klokken 19:00. 

FCM vs. AAB – 29. apr.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox