28.05.2019, 09:06 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: Getty Images

Flere FCM-spillere i landsholdstjeneste

Målmand Jesper Hansen er med i den danske trup til EM-kvalifikationskampene mod Irland og Georgien

Superligasæsonen er fløjtet af, men flere af FC Midtjyllands spillere fortsætter lidt endnu med at spille fodbold.

De er nemlig indkaldt til landsholdstjeneste, og én af dem er målmand Jesper Hansen, som er med i den danske trup til de to kommende EM-kvalifikationskampe i Parken.

Den 7. juni gælder det et opgør mod Irland, og tre dage senere kommer Georgien til den danske hovedstad.

Også Tim Sparv spiller EM-kvalifikationskampe, og det gør han for Finland, som møder Bosnien/Herzegovina og Liechtenstein - førstnævnte er på hjemmebane, mens opgøret mod Liechtenstein spilles på Rheinpark Stadion i Vaduz.

For Awer Mabil venter der en længere rejse, da han sammen med Australien skal møde Sydkorea på udebane i en venskabskamp.

Angriberen Mayron George er udtaget til Costa Ricas landshold, som inden deltagelsen i Gold Cup spiller en testkamp mod Peru, og i Canadas bruttotrup, ligeledes med henblik på Gold Cup, er Manjrekar James med.

Endelig er FCM-topscorer Paul Onuachu med i bruttotruppen hos Nigeria, som er ved at gøre sig klar til African Cup of Nations - her møder Nigeria i gruppespillet Burundi, Guinea og Madagaskar.

Vi ønsker alle spillere masser af held og lykke i landsholdstrøjen.

FCM vs. BIF – 1. sep.

Køb billet