03.06.2018, 09:23 | Af: FC Midtjylland | Foto: Getty Images

Fodbold-feber i Holstebro

FC Midtjyllands fanzone rykker ind foran Musikteateret i Holstebro, hvor alle Danmarks kampe vises på storskærm og den 22. juni dyster Danmarksmestrene mod et udvalgt hold fra Holstebro.

VM-fest og fanzone

Danmark har kvalificeret sig til VM, hvor vi er i gruppe med Australien, Frankrig og Peru, og når de danske drenge løber på banen i Rusland, kan du følge kampene på storskærm på Den Røde Plads. Det er Musikteateret Holstebro, der indbyder til gratis fodboldfest og FC Midtjyllands fanzone sørger for sjove og udfordrende aktiviteter, som optakt til landsholdets kampe.

Til den sidste gruppekamp mod Frankrig, tirsdag den 26. juni, skues der op for fodbold-feberen, når du kan møde flere FCM-spillere og hele Regionens maskot Lupus. 

Tag venner og familie under armen og kom til VM-fest foran Musikteateret i Holstebro. Se det fulde program her: http://www.musikteatret.dk/program/

Showkamp i Holstebro

Når FC Midtjyllands Superliga-trup vender retur fra ferie den 14. juni, begynder forberedelserne til den kommende sæson, som byder på Champions League kvalifikation og et forsvar af Danmarksmesterskabet.

Fredag den 22. juni spiller FC Midtjylland en showkamp mod et udvalgt talenthold fra Holstebro på Holstebro Idrætspark. Kampen spilles kl. 19:00 og billetter til kampen kan købes her: https://www.holstebroboldklub.dk/formular/entrbillet-fsh-fcm.html.

Indtægterne går ubeskåret til FS Holstebro. 

Få din egen plads, når vi skal forsvare guldet og jagte succes i Champions League.
Se alle fordele her

FCM vs. BIF – 29. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox