19.01.2017, 16:16 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Første træningskamp fredag

FC Midtjylland spiller første træningskamp fredag mod Vendsyssel FF på Ikast Stadion

Opstarten er i fuld sving på træningsbanen, og fredag tager ulvene hul på endnu et kapitel i opstarten. Den første træningskamp.

Fredag eftermiddag venter første testkamp klokken 14.00 på Ikast Stadion.

- Efter første uge, som stod meget i testenes tegn, er uge to nu gået på formelle løb og styrketræning med to træningspas hver dag, så spillerne er presset max, men ikke desto mindre ser vi frem til kampen i morgen, siger Jess Thorup.

I en række af seks træningskampe venter Vendsyssel FF som den første modstander.

- Vi har fokus på det fysiske, men vi glæder os også til at få kampe i benene igen, og det er det, træningskampen i morgen også kommer til at handle om, siger cheftræneren.

Med nogle få skader og spillere på landsholdstur, vil der være nogle rokader i opstillingen. Derudover bliver der skiftet et helt hold i pausen.

- Vi kommer til at spille med to forskellige hold i 45 minutter. Mest af alt for, at spillerne ikke skal blive skadet. Vi tester nogle spillere af på forskellige positioner, så man kommer ikke til at kunne genkende den sædvanlige startopstilling, siger Jess Thorup.

Næste træningskamp er mod Silkeborg den 27. Januar, og sidste træningskamp på dansk grund, inden der kommer tre kampe i Dubai, er mod Skive IK den 2. februar. Begge kampe spilles også i Ikast.

FCM vs. RFC – 26. aug.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox