25.06.2018, 10:36 | Af: Mads Jakobsen | Foto: FC Midtjylland

Guldbonus fra Sportmaster

Forrige måned sikrede FC Midtjylland klubbens andet mesterskab og foruden pokalen følger en bonus fra Sportmaster

Sportmaster har været en stor del af holdet i FC Midtjylland siden 2015, hvor de i samarbejde med Nike leverer spilletøj, træningstøj og lifestyle-produkter. Sportmaster er endvidere tydelige på MCH Arena med et tribunesponsorat, hvorfra partnerne i fællesskab kunne fejre det danske mesterskab:

Vi lykønsker FC Midtjylland med mesterskabet. De gør tingene på deres egen måde, og det er fantastisk at se, hvordan de skaber resultater på den baggrund. Vi er utrolig stolte over at være med på holdet, udtaler salgschef hos Sportmaster Thomas Christensen.

Mesterskabet udløste en bonus på 100.000 kr., og selvom det er en udgift for Sportmaster, så betales den med glæde:

 - Med et dansk mesterskab følger øget eksponering. Vi har en masse lokale butikker, og de har kunne mærket interessen på daglig basis. Trøjesalget er vokset, og faktisk har vi haft et par dage, hvor spilletrøjen har været udsolgt. 

I FC Midtjylland glæder kommerciel direktør Jacob Jørgensen sig ligeledes over samarbejdet: 

Vi oplever en kæmpe professionalisme, og vi lærer af samarbejdet. Det er et enkelt sponsorat, men også et sponsorat som udfordrer og forbedrer os som organisation. Så der er tale om en gensidig glæde. 

Billedet fra venstre
Mik Geertsen (Teamsport Manager, Sportmaster), Jacob Jørgensen (Kommerciel direktør, FC Midtjylland) og Thomas Christensen (Salgschef, Sportmaster)

FCM vs. EFB – 28. jul.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox