09.07.2018, 14:50 | Af: Mads Jakobsen | Foto: FC Midtjylland

Guldgaver hos B&O Herning

B&O Herning inviterede FC Midtjylland til guldfejring i butikken på Torvet

Da FC Midtjylland hentede klubbens første mesterskab i 2015 inviterede Kenneth Koed Lauritzen og B&O Herning spillerne og staben til hyldest i butikken, hvor de samtidig fik overrakt en personlig gave.  

Med klubbens andet mesterskab, og på en kæk opfordring fra Kristian Bak, har Kenneth nu gjort hyldesten til en midtjysk tradition. Efter en velfortjent sommerferie inviterede han, og resten af holdet hos B&O Herning, igen FC Midtjylland på besøg i butikken til fejring af Danmarksmesterskabet.

Efter en visuel præsentation af sæsonafslutningen modtog spillere, stab og personale en unik gave; en BeoPlay A1 med spillernes navn og nummer, samt Ulve-logoet indgraveret. 

Kenneth Koed Lauritzen er stolt herningenser og FC Midtjylland-fan, hvorfor han gerne vil give noget tilbage for de store øjeblikke på MCH Arena: 

- FC Midtjylland giver en kæmpe oplevelse på stadion. Jeg er stolt, fordi det giver mig - som sponsor og person - en fantastisk oplevelse, fortæller Kenneth om bevæggrunden for gaven. 

Du kan møde Kenneth i B&O butikken på Torvet i Herning, hvor du også kan se den Beoplay A1, som butikken skænkede FC Midtjylland i guldgave.   

FCM vs. HOB – 29. sep.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox