26.07.2019, 17:35 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: FC Midtjylland

Henry Uzochokwu tager endnu en sæson i FC Fredericia

Den 20-årige back spillede i den forgangne sæson 14 kampe for 1. divisionsklubben

FC Fredericia indleder den 28. juli sæsonen i NordicBet-ligaen med en hjemmekamp mod Vendsyssel FF, og Henry Uzochokwu har underskrevet en etårig lejekontrakt med værterne.

- Uzo er en ung og meget talentfuld spiller, som skal skaffe sig masser af erfaring ved at spille kontinuerligt, og det er der udsigt til hos FC Fredericia, siger Svend Graversen, sportschef hos FC Midtjylland.

Henry Uzochokwu kom til FC Midtjylland i begyndelsen af 2017 fra FC Ebedei i Nigeria, og efter halvandet år i FC Midtjylland, udviklede Uzo sig i den forgangne sæson også hos FC Fredericia.

- Det er vigtigt, at vi skaber de bedste rammer for spillerne, så vi giver dem de bedste betingelser for at udvikle sig, og vi er meget fortrøstningsfulde i forhold til Uzo og FC Fredericia, siger Svend Graversen.

Den nye lejeaftale mellem parterne løber frem til den 30. juni 2020.

FCM vs. BIF – 1. sep.

Køb billet