05.05.2018, 14:30 | Af: FC Midtjylland | Foto: FC Midtjylland

Højt humør til træning i samarbejdsklubberne

Torsdag aften var FC Midtjylland-spillerne rundt i regionen og stod for træningen i flere samarbejdsklubber

Efter en hård træningsdag i Ikast bestående af to træningspas, drog FC Midtjylland-spillerne ud til samarbejdsklubberne i regionen og stod for torsdagens træning af klubbernes spillere.

Offensivspilleren, Bozhidar Kraev stod for træningen i Spjald IF, og det var et træningspas, bulgareren nød meget.

- Det var fantastisk at opleve, hvor glade børnene var, og hvor meget de gik til den. Det viser jo meget simpelt, hvordan vi kan gøre en forskel og glæde så mange ved at bruge en aften i selskab med lokale fodboldspillere, fortæller Kraev.

Foruden Spjald IF fik Tvis Fodbold, Ørnhøj (ØAB86), Kibæk IF, FREM Thyregod, FS Midtthy, Sdr. Felding GIF, Tarm IF, Gauerslund IF, Bording IF, Hammerum IF, KLG og Sunds IF besøg af FC Midtjylland-spillere torsdag aften.

Kraev og co. tager imod FC Nordsjælland på MCH Arena mandag aften med kampstart klokken 19:00. 

KØB BILLET TIL FC MIDTJYLLAND - FC NORDSJÆLLAND