12.06.2018, 13:27 | Af: Mads Hviid | Foto: Getty Images

Jesper Hansen med guldhandsker

Jesper Hansen viste storform, da Superligaen skulle afgøres og holdte buret rent hele 13 gange i sæsonen.

FC Midtjylland kunne i den netop overståede sæson lade sig hylde som danske mestre og det skyldes ikke mindst en stærk defensiv, som lukkede af da guldet skulle placeres. 

Én af hovedpersonerne i den stærke defensiv var målmand Jesper Hansen, der vogtede buret i 35 af 36 Superliga-kampe. I de 35 kampe blev der kun scoret 36 mål imod FC Midtjylland, hvilket var næst færrest af alle. Ulvene indkasserede blot ét mål i de sidste fem kampe, som bl.a. talte besøg i Telia Parken og på Brøndby Stadion, og i disse opgør strålede Hansen med flere vigtige redninger, der skulle vise sig at blive guld værd. Særligt mod FC København leverede målmanden en pragtpræstation, der fortjent blev belønnet med titlen som Man of The Match. 

Flest clean sheets i Superligaen
Foruden mesterskabet resulterede den stærke sæsonafslutning også i, at Jesper Hansen strøg til tops på listen over flest clean sheets i Superligaen, da han holdt modstanderne fra fadet 13 gange. Det var to kampe flere end Sebastian Mielitz fra SønderjyskE og Jesper Rask fra Hobro, der begge holdte netmaskerne i ro 11 gange.

Dermed er Hansen nu oppe på 76 clean sheets i sin Superliga-karriere og det rækker til en ottende plads på all-time listen. Af aktive målmænd er han kun overgået af den nuværende FCK-keeper Stephan Andersen, hvis total er på 79. Rekorden holdes af Mogens Krogh, som har holdt buret rent 126 gange. 

Målmand

Antal kampe

Antal cleensheets

Mogens Krogh

371

126

Arek Onyszko

363

106

Jimmy Nielsen

375

100

Peter Kjær

263

87

Jesper Christiansen

245

86

Karim Zaza

322

82

Stephan Andersen

264

79

Jesper Hansen

224

76

 

Den flotte sæson udmøntede sig også i personlig anerkendelse for målmanden, da landstræner Åge Hareide udtog Ulvekrigeren til Danmarks VM-bruttotrup og han samtidig blev kåret til Månedens Spiller i Superligaen. 

Få din egen plads, når vi skal forsvare guldet og jagte succes i Champions League.
Se alle fordele her

FCM vs. RFC – 26. aug.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox