06.08.2018, 10:31 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: Getty Images

Kaan Kairinen udlejes til FC Inter Turku

Den talentfulde midtbanespiller jagter spilletid i sin tidligere klub

FC Midtjylland udlejer midtbanespilleren Kaan Kairinen til FC Inter Turku i Finland - en lejeaftale som løber resten af 2018.

19-årige Kairinen kom for to år siden til FC Midtjylland fra netop FC Inter Turku, hvor han debuterede på klubbens bedste hold i en alder af bare 15 år.

- Lejeaftalen er et udtryk for, at Kaan jagter mere fast spilletid, og det er der udsigt til hos FC Inter Turku, siger FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen.

Kaan Kairinen står noteret for fem kampe hos FC Midtjylland, som ønsker ham masser af held og lykke med lejemålet i hjemlandet.