29.04.2018, 08:37 | Af: Karen Buhl | Foto: Daniel Stentz

Kampprogram: Thychosen har stadig store gulddrømme

I eftermiddag skal ulvene have revanche mod AaB. Mads Døhr Thychosen glæder sig til kampen og understreger, at holdet vil jagte guldet til det sidste.

I eftermiddag er der atter bold på MCH Arena, når AaB kommer på besøg. Der er kickoff kl. 16.00, og her skal ulvene forsøge at revanchere sidste weekends pointtab og dermed holde trit med Brøndby IF i toppen af tabellen.

Dagens profil, Mads Døhr Thychosen, ser i kampprogrammet frem til revancheopgøret mod AaB, og så understreger han, at han stadig har stor tro på, at FC Midtjylland kan slutte sæsonen helt til tops.

Læs hele programmet her

Kampprogrammet er gratis og uddeles ved alle trappeopgange på MCH Arena.

Udover optakten med Mads Døhr Thychosen finder du bl.a.:

  • FunFacts om kampen FC Midtjylland – AaB
  • Bliv værtsfamilie for unge FCM-talenter
  • Prøv kræfter med Ulvequizzen
  • Nyt fra FCM's akademi
  • Og meget, meget mere...

Oplev vores nye Fanzone

Inden seneste hjemmekamp indviede vi i samarbejde med Herning City og Faxe Kondi vores nye Fanzone med masser af sjove fodboldaktiviteter for børn, bl.a. SpeedShooting, Driblebane, Fodtennis og meget mere. Et rent hit blandt såvel unge som ældre FCM-fans, og Fanzonen er naturligvis åben igen inden kampen mod AaB fra kl. 14.00.

Køb billet til kampen her