19.10.2018, 14:00 | Af: Nicolai Dupont | Foto: FC Midtjylland

Kampprogrammet for eSuperligaen på plads

Kampprogrammet for den nye eSuperliga er netop blevet offentliggjort.

Tiden nærmer sig sæsonstart på den nye eSuperliga. Mandag d. 5 november bliver dagen og kampprogrammet for de 15 første runder af den nye eSuperliga er nu på plads og TV har valgt kampe for de første runder.

Vi lægger skarpt ud mod Silkeborg IF mandag aften og i de følgende runder følger Lyngby BK, Brøndby IF, SønderjyskE og Vejle BK. Hele turneringen bliver sendt på Canal 9 og streamingtjenesten Dplay.

Turneringen slutter med kvartfinaler, semifinaler og finale mandag d. 17. december.

Se kampprogrammet her

På mandag d. 22 oktober vil vi offentliggøre hvilke to spillere, der skal repræsentere FC Midtjylland i den kommende eSuperliga. Så følg med på hjemmesiden og vores sociale medier.