24.06.2017, 17:45 | Af: Jakob Nørgaard | Foto: Getty Images

Lang skadespause til Nicolaisen

Midtstopperen skal opereres i knæet og ventes ude i tre måneder

Rasmus Nicolaisen spillede et flot forår, hvor han for alvor kom i gang med sin seniorkarriere og startede flere kampe for FC Midtjylland i Alka Superligaen. Mange vil huske 3-2 sejren mod FC København, hvor Rasmus Nicolaisen og Kristian Riis tæmmede FC Københavns angreb.

Desværre er Rasmus Nicolaisen blevet ramt af en knæskade, som holder ham ude i omkring tre måneder.

- Der findes aldrig god timing for en skadespausen, men det er ærgerligt for Rasmus Nicolaisen, der var kommet godt i gang i sidste sæson, siger cheftræner Jess Thorup.

Rasmus Nicolaisen skal opereres i knæet i næste uge, og derefter venter en længere skadespause.

- Det irriterer mig enormt meget. Men jeg kommer stærkt tilbage, når mit knæ er blevet fixet, siger den unge Rasmus Nicolaisen.

De øvrige midterforsvarer i truppen er Kian Hansen, Kristian Riis, Zsolt Korcsmar og Markus Halsti.

FCM vs. Apollon Limassol – 24. aug.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox