10.05.2020, 13:12 | Af: Mads Jakobsen | Foto: Getty Images

LIVE: Følg mandagens holdtræning

Førsteholdet genoptager holdtræningen frem mod genstarten af 3F Superligaen og i morgen kan du livestreame hele træningen med start kl. 11:00

I torsdags offentliggjorde Statsminister Mette Frederiksen planen for fase 2 af genåbningen af Danmark – og her var dansk professionel klubfodbold med på listen over brancher, der kan åbne. 

Efter en længere periode med individuel træning og træning i mindre grupper, genoptager førsteholdstruppen derfor nu holdtræningen og forberedelserne til jagten på klubbens tredje danske mesterskab. 

For at imødekomme de voksende fodboldabstinenser livestreamer vi fra mandagens træning, og du kan følge hele sessionen direkte via Facebook fra kl. 11:00.

Træningen følger de retningslinjer, der er beskrevet i de protokoller, som Divisionsforeningen har lavet i samarbejde med blandt andre læger og andre sundhedseksperter – og med flere andre europæiske fodboldligaer.

Træningen er lukket for offentligheden
For at undgå spredningen af Corona tager klubben en række forbehold og ét af disse er, at træningen afholdes bag lukkede døre. Det betyder, at hverken fans eller medier har adgang til træningsanlægget på nuværende tidspunkt. 

Det er fortsat uvist præcist hvornår 3F Superligaen genoptages, men kampprogrammet forventes offentliggjort i den kommende uge.