16.04.2018, 13:25 | Af: Mads Hviid | Foto: Getty Images

Man of The Match

I valgte Erik Sviatchenko som Man of The Match mod FC Nordsjælland i FCM app’en. Sviatchenko løb med hele 48 % af stemmerne og vandt foran Markus Halsti og Jesper Hansen.

Siden Sviatchenkos tilbagevenden til Heden, har han spillet fuld tid i alle kampe og han leverede endnu en flot præstation i Farum.

”Erik leverer en stærk præstation. Han holder dygtige og hurtige Asante nede på én afslutning, hvilket vidner om høj kvalitet”, udtaler Svend Graversen.

Det var en karantæneramt bagkæde, som udgjorde det bagerste geled på Right To Dream Park. Det gav plads til Halsti og Munksgaard, der begge spillede sine første Superliga-minutter i foråret.

”Erik og Mads var de eneste i bagkæden med kontinuerlig spilletid siden jul. Eriks dygtighed i spil og kommunikation, bidrager til, at forsvaret fungerer og giver få chancer væk”.

"Vi kan mærke, at det er en moden Erik. Han træder ind i klubben, som om han aldrig har været væk. De unge læner sig op af ham", afslutter sportschefen.

Markus Halsti og Jesper Hansen delte andenpladsen med 26 % hver.

Udvalgt kampstatistik
Spilleminutter: 90 min
Distance: 10.770 meter
Topfart: 31,1 km/t
Berøringer/Afleveringer: 54/31

 

FCM vs. RFC – 26. aug.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox