18.08.2017, 12:45 | Af: Karen Buhl | Foto: Getty Images

Onuachu er blevet opereret for blindtarmsbetændelse

Efter nærmere undersøgelser viste det sig, at Paul Onuachus maveonde var blindtarmsbetændelse, og angriberen har nu gennemgået en kikkertoperation

I torsdagens Europa League-kamp mod Apollon Limassol blev Paul Onuachu erstattet af Alexander Sørloth på toppen qua et maveonde.

Den nigerianske angriber blev derfor på hotellet under Europa League-opgøret, men kom på hospitalet, da smerterne tiltog. Undersøgelser viste, at Onuachu havde blindtarmsbetændelse. Angriberen blev derfor opereret fredag morgen og har det, efter omstændighederne, godt.

Det forventes, at Onuachu atter vil være spilleklar for FC Midtjylland efter landsholdspausen.

FCM vs. ACH – 20. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox