18.01.2018, 09:00 | Af: Karen Buhl | Foto: Getty Images

Opdateret: Ulvenes vinteropstart

FC Midtjylland går et spændende forår i møde, hvor DBU Pokalen og Alka Superligaen skal afgøres. Forberedelserne hertil starter den 4. januar

FC Midtjyllands forberedelser til en spændende forårssæson begynder den 4. januar, når ulvene møder ind fra en velfortjent ferie, og den fysiske form skal testes over to dage.

Tre træningskampe er foreløbigt planlagt i perioden, og modstanderne tæller i den forbindelse 1.FC Kaiserslautern, Hobro IK og Vendsyssel IF. 

De sidste forberedelser vil være under varmere himmelstrøg, da holdet tager til Dubai på træningslejr ultimo januar. Her spiller den midtjyske trup to træningskampe, som begge afvikles den 3. februar. Modstanderne er henholdsvis svenske AIK Fotboll og Guangzhou Evergrande Taobao F.C. fra Kina. 

Dato Tid Modstander Spillested
17/1 18:30 1.FC Kaiserslautern Kaiserslautern
19/1 13:00 Hobro IK Ikast FS baneanlæg
26/1 13:00 Vendsyssel FF Ikast FS baneanlæg
3/2 - AIK Fotboll Dubai
3/2 - Guangzhou Evergrande Taobao F.C. Dubai


Den 9. februar indleder ulvene forårssæsonen ude mod AC Horsens, der har overvintret på femtepladsen i Alka Superligaen.

FCM vs. AAB – 29. apr.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox