30.12.2016, 08:45 | Af: | Foto: Getty Images

Overblik: Sådan ser opstarten ud

Tre træningskampe venter, inden holdet tager på træningslejr til Dubai i februar

Den 9. januar er juleferien slut for FC Midtjyllands spillere. Her venter nemlig individuelle test for spillerne. Også dagen efter står på tests, inden spillerne onsdag den 11. januar for første gang er tilbage på grønsværen.

Herefter venter halvanden uges hård træning, inden spillerne for første gang skal i aktion i opstarten. Årets første træningskamp er mod Vendsyssel, der deler førstepladsen med Hobro i 1. division. Endnu en kamp på dansk grund venter en uge senere. Denne gang er der midtjysk opgør i Ikast, når Silkeborg IF er modstanderen.

Knap to ugers træning på dansk grund venter, inden den sidste testkamp på dansk grund spilles. Det bliver en kamp mod 1. divisionsklubben Skive IK den 2. februar i Ikast. Herefter sætter holdet for andet år i træk kursen mod Dubai, hvor holdet spiller tre testkampe.

Det første opgør er mod de svenske vicemester fra AIK Stokholm den 8. februar, mens Häcken, der sluttede som nummer ti i Allsvenskan, er modstanderen to dage senere. Holdet spiller igen den 13. februar, men her er modstanderen endnu ikke bekræftet.

FC Midtjylland skylder Alka Superligaen i gang med derbyet mod Viborg FF på MCH Arena søndag den 19. februar.

Fredag den 20. januar kl. 14.00 i Ikast
FC Midtjylland vs. Vendsyssel

Fredag den 27. januar kl. 14.00 i Ikast
FC Midtjylland vs Silkeborg IF

Torsdag den 2. februar kl. 14.30 i Ikast
FC Midtjylland vs. Skive IK

Onsdag den 8. februar i Dubai
FC Midtjylland vs. AIK Stockholm

Fredag den 10. februar i Dubai
FC Midtjylland vs. BK Häcken

Mandag den 13. februar i Dubai
FC Midtjylland vs. TBC

Søndag den 19. februar kl. 18.00 på MCH Arena
FC Midtjylland vs. Viborg FF

FCM vs. AAB – 29. apr.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox