06.07.2019, 09:15 | Af: Mads Jakobsen | Foto: FC Midtjylland

Polsk modstand i generalprøven

I eftermiddag spiller FC Midtjylland den sidste træningskamp forud for Superliga-premieren mod Esbjerg den 12. juli. Modstanderen er Lech Poznan

I morgen gælder det den tredje og sidste testkamp for FC Midtjylland inden næste uges åbningskamp i Superligaen mod Esbjerg fB på MCH Arena, og trænerteamet ser frem til opgaven efter en god uge på træningslejr. 

- Kampen mod Lech Poznan er en rigtig god test her til sidst på træningslejren. Opgøret mod Vitesse gav os en masse svar og nu skal vi ud og arbejde videre med med de fokusområder, som spillerne har trænet både offensivt og defensivt. Lech Poznan er et godt polsk hold og derfor er det også optimalt, at det er netop dem vi møder i dagens generalprøve, fortæller Kenneth Andersen 

Lech Poznan har spillet tre testkampe i deres opstart og det har resulteret i to sejre og et nederlag; 1-0 over Brøndby IF, 3-0 over Widez Lodz og 1-3 mod cypriotiske AEK Larnaca. 

Lech Poznan sluttede som nummer otte i den bedste polske række med 52 point i sidste sæson.
Det polske mandskab ledes af cheftræner Dariusz Zuraw, som blandt andre råder over danske Christian Gytkjær, der scorede 12 ligamål i den forgangne sæson og dermed sluttede på sjettepladsen på topscorerlisten. 

Kampen spilles på Lech Poznans hjemmebane Stadion Miejski med start kl. 17:00. 

Truppen til kampen
1. Jesper Hansen
2. Kian Hansen
6. Joel Andersson
7. Jakob Poulsen
8. Ayo Okosun
10. Evander
11. Awer Mabil
14. Alexander Scholz
20. Rasmus Nicolaisen
25. Manjrekar James
29. Paulinho
31. Mikkel Andersen
34. Mikael Anderson
38. Frank Onyeka
40. Jens-Lys Cajuste
44. Nikolas Dyhr
45. Gustav Isaksen
56. Artem Dovbyk
74. Junior Brumado
88. Gustav Wikheim

Følg kampen
Hvis du befinder dig i Polen kan kampen overværes på Stadion Miejski. Der er gratis entré, men det kræver at du trækker en billet via Lech Poznans billetsystem

Opgøret kan også livestreames via polske TVP Sport her:

TVP Sport: Lech Poznan - FC Midtjylland 

eller på Lech Poznans YouTube-kanal, som du finder her: 

YouTube: Lech Poznan - FC Midtjylland

FCM vs. FCN – 21. jul.

Køb billet