21.02.2018, 06:00 | Af: Jakob Nørgaard | Foto: Getty Images

Poulsen nomineret til "Årets Superligaspiller"

Jakob Poulsen er en blandt fire nominerede til prisen som Årets Alka Superligaspiller

Han fylder fylder enormt meget i FC Midtjylland. Både på banen og uden for banen. Som en rigtig kaptajn skal fylde.

Jakob Poulsens tilstedeværelse rækker nu også til  at være blandt de fire nominerede til at vinde titlen som Årets Alka Superligaspiller, når DBU afholder Dansk Fodbold Awards 2018.

Om Jakob skriver de:

- Jakob Poulsen har i 2017 atter sat sit helt afgørende aftryk på både FC Midtjylland og Superligaen. På ulvenes tophold fremstår Jakob som den erfarne, kløgtige spiller med den skarpe højrefod og det altid kølige overblik. Både i selve spillet og i forbindelse med hjørnespark, frispark og straffespark er Jakob en af de største specialister herhjemme.

Konkurrenterne i feltet om at vinde prisen er Brøndbys Christian Nørgaard, tidligere FC Nordsjælland og nu Brentfords Emiliano Marcondes samt FC Nordsjællands Mathias Jensen.

Du kan læse mere om nomineringerne og ved at følge linket her.

Dansk Fodbold Awards 2018 afholdes i Herning den 2. marts 2018.

FCM vs. HOB – 29. sep.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox