29.05.2017, 21:08 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Randers FC er modstanderen torsdag

Det bliver hestene fra Randers, der skal i kamp mod ulvene i slaget om Europa på MCH Arena torsdag aften

Mandag aften vandt Randers FC 2-0 over OB og sikrede sig sejren i playoff-kampene mod OB med en samlet sejr på 3-1.

Dermed er det Randers FC, FC Midtjylland skal stå over for i den altafgørende kamp om Europakvalifikationen torsdag aften på MCH Arena.

Vinderen af denne kamp sikrer sig deltagelse i kvalifikationsspillet til UEFA Europa League.

Kigger man på de seneste indbyrdes opgør, taler det i FC Midtjyllands favør. Vi skal helt tilbage til 2012 for at finde sidste kamp, hvor Randers FC slog FC Midtjylland. 

I de sidste 12 kampe har FC Midtjylland vundet 10 kampe og spillet to uafgjorte. Seneste kamp var den 24. februar 2017, hvor FC Midtjylland vandt 2-0 i Randers på mål af Mikkel Duelund og Paul Onuachu.

SE HØJDEPUNKTERNE FRA SENESTE KAMP HER

Der er gratis adgang for alle sæsonkortholdere til kampen, og der er billige billetter til torsdagens opgør. Billetterne koster 50 kroner for voksne og 20 kroner for børn.

Kampen spilles torsdag aften klokken 20.00 på MCH Arena.

KØB PRINT-SELV-BILLETTER TIL SLAGET OM EUROPA HER