08.11.2017, 15:00 | Af: Jakob Nørgaard | Foto: Getty Images

Rasmus 'NK' melder afbud til U21-landsholdet

En skade holder Rasmus Nissen Kristensen ude af U21-landsholdets tur til Polen

Mikkel Duelund er afsted med U21-landsholdet, der på tirsdag spiller en vigtig kamp på udebane i Polen. Men det bliver uden sin vanlige værelsesmakker og holdkammerat Rasmus Nissen Kristensen, der har meldt afbud til landsholdet med en overbelastningsskade.

- Det er ærgerligt, at jeg ikke er med. Jeg vil selvfølgelig gerne spille for U21-landsholdet, men jeg bliver nødt til at fokusere på at blive klar igen, siger Rasmus Nissen Kristensen.

'NK' blev også holdt ude af kampen mod FC Helsingør, da han døjer med en overbelastningsskade i baglåret.

- Nu hvor Rasmus ikke kan spille, bruger han landsholdspausen på at få noget ro, og så gør han alt, hvad han kan for at være tilbage til de kommende, vigtige superligakampe, siger cheftræner Jess Thorup.