24.02.2019, 19:05 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: Getty Images

Reaktioner: Alle krigede forbilledligt

Paul Onuachu, Marc Dal Hende og Erik Sviatchenko jublede over de tre point trods to røde kort på Ceres Park

Paul Onuachu:
- Jeg er meget glad for holdkammeraterne, som krigede sejren hjem. De kæmpede som vilde, og de var i stand til at afvise AGF's forsøg på at udligne.
Mine to scoringer er selvfølgelig rigtig godt for mig og holdet, og jeg er glad for, at de rakte til en ny sejr.
Med hensyn til det røde kort er jeg overrasket over advarsel nummer to. Jeg er en fysisk spiller, og jeg følte, at jeg i duellen kommer på bolden uden at ramme modstanderen.

Marc Dal Hende:
- Vi var lidt rystede, da AGF kom foran. Vi kom i det hele taget lidt skidt i gang med kampen, men heldigvis fandt vi tilbage til det niveau, der skal til.
Mit andet gule kort var i orden, synes jeg, men den første advarsel virkede lidt tynd, og det synes jeg også var tilfældet med Paul. Han er jo en stor dreng, og det ser til tider lidt voldsomt ud, men det andet gule kort faldt en reel duel.

Erik Sviatchenko:
- Da vi får den anden udvisning, kigger Kian, Schlolz og jeg på hinanden, og vi siger med vores blikke: Den her ..., den klarer vi.
Derfra blev det en krig for at forsvare føringen, og jeg føler ikke, at AGF'erne for alvor blev farlige.
Det var en absurd situation at spille med to i undertal, og det behøver vi ikke gentage ret mange gange, men heldigvis krigede alle for at stå imod
For en klassisk forsvarsspiller som mig var det en mega fed kamp at spille, og vi lykkedes med at afvise de mange indlæg, som vi gerne ville have dem til at slå i deres overtalsspil. 

FCM vs. BIF – 1. sep.

Køb billet