14.04.2019, 20:55 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: Getty Images

Reaktioner: Kort debuttale fra Junior Brumado

I FC Midtjyllands 2-0 sejr over OB troede Tim Sparv, han scorede - og Mayron George roste holdet for en stærk præstation

Junior Brumado:
- My name is Junior Brumado. I'm 19 years old. Thank You.
Så kort og præcis var debuttalen fra brasilianske Brumado efter godt et kvarter på MCH Arena mod OB, og holdkammeraterne jublede stort, da Brumado foldede sig ud på engelsk.

Frank Onyeka:
- Det var en god kamp, og jeg er glad for, at jeg igen fik scoret. Jeg fik en god pasning fra Kurzawa, og jeg så, at målmanden var ude. Derfor afsluttede jeg hurtigt, og det var godt at se den gå ind.
Jeg arbejder hårdt hver dag til træning, og jeg bidrager med det, jeg kan, så det er rart, når det kan hjælpe holdet.
Vi har endnu ikke haft fokus på FCK-kampen, men det kan vi gøre nu, når kampen mod OB er overstået.

Mayron George:
- Jeg synes, jeg leverede det, som trænerstaben ønskede fra mig, og det var fint at være involveret i et mål. Dog er det holdpræstationen, som skal fremhæves i dag, for alle leverede solidt og godt. Der var mange gode præstationer, og det var en vigtig sejr for os, da vi nu kan gå ind til FCK-kampen med masser af selvtillid.

Tim Sparv:
- Jeg var sikker på, bolden gik i mål. Scholz serverede en god bold til mig, og jeg følte selv, jeg fik godt ram på bolden, men det var en fin redning af OB-målmanden, var det ikke? Jeg var i hvert fald sikker på, jeg skulle på scoringstavlen i dén situation. Jeg kan godt mærke, jeg mangler en lille smule, når jeg ikke har spillet fast, men jeg havde god energi og masser af kræfter. Det fungerede perfekt centralt på banen, hvor der var frihed til at støde med frem.

FCM vs. RFC – 21. okt.

Køb billet