05.05.2019, 21:01 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: Getty Images

Reaktioner: Tabt mesterskab ingen undskyldning

Marc Dal Hende scorede et mål, men han var ikke glad efter nederlaget i Odense

Marc Dal Hende:
- Vi manglede power og udstråling, og jeg mener ikke, at det var en undskyldning for os, at FCK vandt mesterskabet inden vores kamp. Vi skal være klar uanset hvad, og det var vi ikke.
Hvis vi spiller sådan her, taber vi resten af kampene, men der er ikke tale om et sammenbrud. Vi har stadig en klar sølvmedalje, selv om vi taber resten af kampene, men det er klart, at vi skal finde et helt anderledes udtryk til pokalfinalen, hvis vi vil vinde den.

Claus Steinlein:
- Stort tillykke til FC København med mesterskabet - de har spillet en flot sæson og haft de afgørende marginaler på sin side. Vi leverede mod OB den dårligste præstation i tre-fire år, og jeg er ikke bekymret på baggrund af én dårlig præstation, men det ændrer ikke ved, at opgøret mod OB var langt fra det, vi kan og skal levere.
Jeg vil ikke evaluere på sæsonen, inden den er slut, og vi har stadig en pokalfinale at se frem til.

Kenneth Andersen:
- Vi er alle dybt skuffede over vores præstation, for den kunne vi ikke være bekendt. Det var meget langt fra vores niveau, og det er okay at have en dårlig dag, men der skal være udtryk. Det var der ikke mod OB.
Der var intet overraskende i OB's tilgang til kampen, vi var bevidste om, at de kan levere kampe på et højt niveau, og det gjorde de. Det eneste overraskende var vel, at vi selv leverede på så lavt et niveau.

FCM vs. FCN – 21. jul.

Køb billet