05.11.2017, 17:00 | Af: Karen Buhl | Foto: Getty Images

Reserverne gæster Horsens

Mandag skal FCM II en tur til Horsens, når bolden atter ruller i Reserveligaen. Kick-off klokken 14:30 på CASA Arena Horsens

FCM II har ikke været i aktion siden august, da det blev til et enkelt point hjemme mod Silkeborg IF II. Nu er der dog atter kamp på programmet, når ulvene gæster AC Horsens mandag med kampstart klokken 14:30. 

Horsens-mandskabet har været i aktion i Reserveligaen fire gange i indeværende sæson, og det er blevet til en sejr og tre nederlag. Første opgør mellem de to mandskaber endte da også med en solid FCM-sejr, da horsensianerne blev besejret med hele 8-1. 

Truppen mod AC Horsens
Michael Falkesgaard
Oliver Ottesen
Emil Christensen
Gustav Kjeldsen
Henry Uzochokwu
Jonathan Dahl Bagger
Aziz Essaisi
Sebastian Nielsen
Janus Drachmann
Casper Tengstedt
Mikkel Jakobsen
Simon Kroon
Nikolas Dyhr
Gustav Isaksen
Gustav Wikheim
Jonas Borring
Antonis Martis