08.07.2017, 17:37 | Af: Jonas Dahl Nielsen | Foto: FC Midtjylland

Reservespækket FCM-trup tabte "indianerkamp" i overtiden

Læs referat samt reaktion fra Jess Thorup på dagens testkamp mod AC Horsens.

FC Midtjylland har allerede taget hul på sæsonen med to kvalifikationskampe i Europa League. En træningskamp lørdag eftermiddag gav dog rig mulighed for at få flere af dem i spil, som ikke har fået minutter i benene på det seneste.

Trods den usammenspillede start-11 med flere reserver var FCM bedst i første halvleg.

Gæsterne blev dog farlige en enkelt gang, da en sædvanligvis målfarlig forsvarsspiller misbrugte sin chance.

Trods flere gode optræk til chancer og scoringer - primært til FCM - gik holdene til pause uden mål. Men ti minutter senere kom muligheden på ny.

Langsomt begyndte udeholdet dog at æde sig mere og mere ind i opgøret. Efter en times spil var det et under, at AC Horsens ikke kom i front.

I den modsatte ende var det snart værterne, der kunne have taget føringen, før Horsens to gange bød sig til med store muligheder. Østjyderne satte sig på kampens afsluttende fase.

Bedst som det lignede en fair nulløsning på testkampen, lykkedes gæsterne med at komme på tavlen.

Midtjyderne var dog lige ved at svare igen i den modsatte ende...

 ... men det sluttede 0-1.

Thorup: En god test
Efter nederlaget gav cheftræner Jess Thorup sit syn på de 90 minutters test.

- I store dele af første halvleg var vi dominerende, i hvert fald på bolden. Som kampen skrider frem, og vi mister kræfter, så bliver det en lidt for urolig kamp, og Horsens kæmper sig tilbage. Det bliver lidt en "indianerkamp" med omstilling på omstilling, inden Horsens scorer i overtiden på en standardsituation. Her må vi også bare erkende, at vi var overmatchet af deres mange store folk, fortæller FCM-træneren, der efterfølgende åbner lidt op for holdets nuværende træningsfokus.

- Vores fokus lige nu er, at vi - både offensivt og defensivt - skal være bedre som hold. Strukturen skal være bedre. Vi så gode eksempler begge veje, men som kampen skred frem, og kræfterne blev brugt, mistede vi noget af strukturen. Det er måske meget naturligt, når vi stiller med et rimelig ungt og usammenspillet hold, men det er i hvert fald noget, vi fortsat skal arbejde med. Derfor var det også godt at få set de her aktioner.

Bliver brug for alle mand
Trods nederlaget så Jess Thorup opgøret som en god matchning og glædede sig over muligheden for at bruge holdets bredde.

- Det var en god kamp mod en god modstander, som havde deres sidste testkamp, før de starter Superligaen på fredag. Det var godt for os at få givet spilletid til dem, som ikke deltog så meget i vores to europæiske kampe. Der var mange af dem, som fik 90 minutter og var presset - også fysisk. Det er vigtigt, for de skal presses lidt, så vi kan blive ved med at bygge på dem. Der er brug for alle mand, når vi lige om lidt går ind i et meget tæt program, slutter Jess Thorup.

Næste opgave for FC Midtjylland er på torsdag, hvor midtjyderne spiller ude mod Ferencváros. Holdet rejser til Ungarn onsdag morgen.

FCM vs. ACH – 20. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox