22.03.2017, 09:30 | Af: | Foto: Getty Images

Riis skal gå med skinne

Den unge midterforsvarer skal gå med en skinne de kommende fire til fem uger, efter at han måtte udgå med en skade mod FCN

I pausen af søndagens kamp mod FC Nordsjælland måtte Kristian Riis udgå med en knæskade. Nu er den unge midterforsvarer blevet scannet, og den viste skader på knæet.

- Kristian har skader på udvendig del af knæet, og det betyder, at han skal have en skinne på i fire til fem uger, fortæller fysioterapeut i FC Midtjylland Andreas Frisch.

Pausen ærgrer cheftræner Jess Thorup.

- Skader kommer sjældent belejligt, og Riis har fået en god start på foråret og tilkæmpet sig en plads på holdet og var udtaget til U21-landsholdet, så det er et uheldigt tidspunkt, skaden kommer på. Han har bevist, at han kan begå sig, så det handler for ham om at komme styrket tilbage, siger Jess Thorup.

Dermed misser Kristian Riis starten på mesterskabsspillet, hvor FC Midtjylland åbner på udebane mod Brøndby IF, hvorefter der venter en hjemmekamp mod SønderjyskE. Se programmet her.