19.10.2017, 09:30 | Af: Jakob Nørgaard | Foto: FC Midtjylland

Rutikanga forlænger lejeaftale

Midtbanespilleren Gloire Rutikanga forlænger sin lejeaftale med Ringkøbing IF indtil sommer

I øjeblikket er midtbanespilleren og den tidligere akademispiller Gloire Rutikanga lejet ud til Ringkøbing IF, og han har netop forlænget lejekontrakten indtil sommer.

Congoleseren, der kom til FC Midtjyllands akademi fra samarbejdsklubben Skjern GF, har spillet otte kampe og lavet en enkelt assist for Ringkøbing IF i indeværende sæson af 2. division.

- Det er godt for Gloire, at han får spilletid og kamptræning, og han er inde i en god udvikling nede i Ringkøbing. Derfor er vi tilfredse med, at lejekontrakten bliver forlænget, siger Svend Graversen.

Gloire Rutikanga har kontrakt med FC Midtjylland indtil sommeren 2021.