20.07.2019, 10:00 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: FC Midtjylland

Sebastian Buch udlejes til Skive IK

Den 20-årige offensivspiller fortsætter sin udvikling i den danske 1. division

I den kommende sæson skal Sebastian Buch udvikle sig yderligere i den danske 1. division, og det skal ske hos Skive IK.

Nordvestjyderne og 20-årige Sebastian Buch har underskrevet en aftale for den kommende sæson, og det glæder FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen.

- Som det er tilfældet med alle vores unge spillere, skal Sebastian fortsætte sin udvikling ved at spille fast, og det er der udsigt til hos Skive IK, så jeg er sikker på, at lejeaftalen bliver til glæde for alle parter, siger Svend Graversen.

Lejeaftalen er af et års varighed, og det bliver et år, hvor Sebastian Buch skal spille sig endnu tættere på en fast plads i FC Midtjyllands trup.

- Vi har flere eksempler på spillere, som via udlejninger tager næste skridt, det seneste eksempel er Mikael Anderson, så det er en integreret del af vores strategi, og vi glæder os til at følge Sebastian i Skive IK i den kommende sæson, siger Svend Graversen.

Skive IK indleder sæsonen i den næstbedste række med en hjemmekamp mod Næstved IF – opgøret spilles den 28. juli.

FCM vs. AGF – 15. dec.

Køb billet