29.01.2020, 16:00 | Af: Flemming Linnebjerg | Foto: Getty Images

Sidste test inden træningslejren: Se truppen her

Torsdag klokken 14.00 er vi tilbage på Ikast Stadion, hvor 1. divisionsklubben FC Fredericia venter i den sidste test på dansk jord

Tirsdag eftermiddag spillede FC Midtjylland testkamp på en fjern udebane i Stockholm, hvor det dog blev til en god oplevelse.

Allsvenskan-klubben Hammarby blev slået med hele 4-0 i en kamp, som FC Midtjylland-mandskabet dominerede stort fra start til slut.

Allerede torsdag venter endnu en testkamp, når der klokken 14.00 fløjtes op på Ikast Stadion med FC Fredericia på den modsatte banehalvdel.

- I Stockholm fik en lang række spillere 65 minutter i benene, og kampen mod Fredericia skal vi bruge til at give andre spillere den samme ballast, siger FC Midtjyllands cheftræner Brian Priske.

Han var yderst tilfreds med det, han så og oplevede mod Hammarby, og blandt andet scorede Lasse Vibe for tredje kamp i træk.

Han er dog ikke med i truppen til opgøret mod 1. divisionsklubben, men Brian Priske præsenterer alligevel en slagkraftig trup med en god blanding af rutine og ungdommeligt talent.

- Det er vigtigt for os, at alle spillere har cirka samme antal spilminutter i kroppen, når vi tager på træningslejr, og det afspejles af det hold, vi spiller med mod Fredericia, siger Brian Priske.

Se kampen
Der er gratis entré til kampen, som også kan livestreames på FCM TV med start kl. 14:00.  

Truppen mod FC Fredericia 
5. Marc Dal Hende 
9. Sory Kaba 
13. Hanus Sørensen (U19)
18. Tobias Anker 
20. Rasmus Nicolaisen 
24. Oliver Sørensen (U19)
30. Oliver Ottesen
34. Mikael Anderson
37. Raphael Onyedika (U19)
38. Frank Onyeka 
39. Aral Simsir (U19) 
42. Victor Lind (U19)
43. Nicolas Madsen
44. Nikolas Dyhr
45. Gustav Isaksen
46. Frederik Heiselberg (U19)
47. Tobias Damtoft (U19) 
48. Mads Hansen (U19)
74. Junior Brumado 
Valdemar Birksø (U19)

Træningskampen er den sidste test på dansk jord, idet truppen rejser på træningslejr lørdag morgen. Her venter yderligere to træningskampe inden 3F Superliga-start mod Lyngby BK på MCH Arena mandag den 17. februar kl. 19:00.