27.07.2018, 10:45 | Af: Morten Ambo | Foto: Getty Images

Simon Kroon solgt til Östersunds FK

Efter at have gennemført det obligatoriske lægetjek skifter Simon Kroon fra de danske mestre til Östersunds FK

Den 25-årige svensker Simon Kroon har sagt farvel til sine holdkammerater og staben i FC Midtjylland og har indgået en aftale med Östersunds FK, der indtager en placering som nummer fem i den bedste svenske række, Allsvenskan.

Den teknisk stærke svensker kom til FC Midtjylland i januar 2017, hvor han blev hentet i SønderjyskE sammen med Marc Dal Hende og Janus Drachmann. I SønderjyskE var Simon Kroon med til at give sønderjyderne en sølvmedalje og flotte kampe på den europæiske scene.

Efter et lejeophold i SønderjyskE i forårssæsonen 2018 returnerede Simon Kroon til FC Midtjylland, men nu er der opstået en mulighed, som er den rigtige for alle parter.

”Vi ønsker Simon held og lykke med de nye udfordringer i Östersunds FK. Han er en dygtig spiller i en god alder, og vi tror på, at han kommer til at gøre det rigtig godt i hjemlandet”, udtaler sportschef Svend Graversen. 

 

FCM vs. TNS – 16. aug.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox