03.04.2018, 17:00 | Af: Karen Buhl | Foto: FC Midtjylland

Startopstillingen mod AC Horsens

Der er genvalg over hele linjen, når FC Midtjylland tager hul på Mesterskabsspillet

Klokken 18:00 sparker FC Midtjylland Mesterskabsspillet i gang ude mod AC Horsens, og det er med genvalg til de 11 startere i holdets seneste optræden.

Startopstillingen til premieren er altså identisk med ulvenes seneste start-11'er i opgøret mod SønderjyskE på MCH Arena inden landsholdspausen. Det betyder, at der er genvalg til Bubacarr Sanneh i midterforsvaret, og den stærke gambier står i aften over for sine tidligere holdkammerater fra Horsens. Zsolt Korcsmár er fortsat ikke spilleklar, og i stedet er det Markus Halsti, der er med som gardering for de tre stoppere. 

Alexander Munksgaard, der har været ude i en længere periode efter en ankeloperation, er atter spilleklar og med på bænken for for første gang i foråret som gardering for Mads Døhr Thychosen.

FCM 3-4-3:
Jesper Hansen - Kian Hansen, Bubacarr Sanneh, Erik Sviatchenko - Mads Døhr Thychosen, Tim Sparv, Jakob Poulsen, Marc Dal Hende - Gustav Wikheim, Mikkel Duelund, Frank Onyeka.

Bænk:
Bill Hamid, Markus Halsti, Janus Drachmann, Alexander Munksgaard, Bozhidar Kraev, Artem Dovbyk, Andreas Poulsen.

Opgøret vises på TV3 Sport med optakt fra klokken 17:30.

FCM vs. BIF – 29. okt.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox